XPEDIT HAR AFLYST DERES ÅBENT HUS ARRANGEMENT  –  VI FINDER PÅ NOGET ANDET NÅR LANDET LUKKER OP IGEN.

 

I denne mørke vintertid kan man godt går og varme sig ved tanken om de gode ture som ligger foran os i den kommende sæson.

Der har ikke været meget køren tur i klubben det sidste års tid, men det kan vi da nemt gøre noget ved.

Vi er et par stykker som har snakket lidt om hvad vi kan gøre, og en overskrift over nogle ture kunne jo for eksempel være “Besøg hos store motorcykel forretninger”. Kriterierne er at der skal være noget at kigge på og turen skal gerne være lidt ud over kommune grænsen.

En god start på det kunne jo være Lørdag den 18 April når Expedit i Ølgod holder deres forårs åbent hus arrangement.

Det plejer at være velbesøgt og der vil helt sikkert blive en masse at kigge på.

Vi kunne køre fra Hundborgvej kl. 9 og være i Ølgod sidst på formiddagen.

Efter at have haft et par timer til at kigge på alle herlighederne, sparket lidt dæk og fået en sludder og en sladder, ville det jo nok være på sin plads med en lille frokost – et godt forslag kunne være på Torvet i Ølgod hvor Danmarks bedste ribbens sandwich serveres.

Herefter kunne turen lægges vestom Rinkøbing fjord med indlagt kaffepause i Thorsminde. Herfra over Thyborøn eller Humlum, alt afhængigt af om den elektriske færge har strøm på batteriet, hjem til Thisted med en afsluttende fyraftens øl hjemme i klubhuset.

I tilfælde af snestorm eller skybrud bliver vi hjemme.

SmåSteen