Der har været en del positiv response på den sidste touring beretning, så denne her får lige en revival….

Turen foregik i 2014 i September måned sammen med Morten Brandi og Bent Odde, og målet var European Bike Week ved Faaker See i Østrig, som er det største træf i Europa med mere end 100.000 deltagere.

Beretningen blev skrevet til, og blev bragt i HD Journalen, som er Harley-Davidson klubbens klub blad.

TOUR DE FAAKER SEE:

Vejen snor sig foran os i lange kurver med god oversigt ind igennem skovene syd for Tatabanya på vejen mod Balaton søen. Asfalten er fin og uden huller og i det hele taget meget bedre end det vi har kørt på de sidste par dage. Af og til passerer vi små landsbyer som er alle har den typiske lange grøft til spildevand løbende gennem byen foran husene. Husene er slidte og typisk øst europæiske – alt er generelt lidt slidt og gråt men alligevel utroligt kønt. Generelt er standarden her i Ungarn noget over hvad vi har set de sidste par dage i Tjekkiet og Slovakiet.

Lige bag mig kan jeg se at Morten smiler op til begge ører bag visiret og et stykke længere bagude kan jeg se Bents let genkendelige diode forlys. – At bevæge sig ned gennem Østeuropa i godt vejr i dette smukke landskab, sammen med to gode touring venner er bare sagen……

 

Det er mandag i dag og turen startede fra Thisted den foregående fredag morgen. Første dag var kun transport og målet var Berlin som vi nåede til aften. Vi fandt det hotel lige uden for Berlin som vi tidligere havde brugt og efter vi var blevet indkvarteret fandt vi vores stam værtshus som har god mad og godt øl  –  se så er det skønt at være touring kører…..

 

Dagen efter ind igennem Berlin for lige at få sat flueben ved de vigtigste seværdigheder, men det var meget varmt, så snart var vi igen på motorvejen med retning mod Dresden. Her ved grænsen til Tjekkiet tog vi hovedveje ind i landet og det var som at bevæge sig ind i en anden tid. Når man kommer lidt væk fra motorvejen, ser man tydeligt at infrastruktur og huse m.m. stadig lider under de mange år bag det sovjetiske jerntæppe, som satte tiden i stå indtil 1989 i mange lande i Østeuropa. Massiv hjælp og tilskud fra EU har gjort meget, men når man kommer lidt væk fra alfarvej er der stadig meget at gøre. Landskabet er smukt og byerne er smukke men alt er slidt og trænger til den vedligeholdelse som vi er vandt til andre steder i Europa. Hen på eftermiddagen finder vi atter motorvejen for at rykke et stykke og først på aftenen drejer vi fra og stopper ved et hotel i en lille by.

 

 

 

 

 

 

 

Jeg spørger portieren om han har et godt sted at parkere vores MC’er. Efter kort betænknings tid får vi anvist et hjørne af restauranten som ikke bliver brugt for tiden  –  se det er da godt nok service !  Fint hotel og fantastisk mad og til gengæld så er priserne uhørt lave  –  ja det er da lækkert at være touring kører……

 

 

 

 

 

Dagen efter går det atter sydpå. Det er lidt køligt fra morgenen af så vi rykker på motorvejen et stykke tid. Motorvejen er meget ujævn og for hver 100 meter giver det et ordentligt drøn når en ujævn betonsamling passeres. Bent var lidt nervøs for beslaget til hans top Box som gav sig ved hvert stød, men det holdte til strabadserne.

Atter ind på hovedveje i Slovakiet som er tydeligt mere slidt end Tjekkiet. Mener at vide at efter Tjekkoslovakiet fik sin frihed ved kommunismens fald gik den rige industri til Tjekkiet mens Slovakiet fik det lidt fattigere landbrugs land..

Vejene er hullede og ”tidslommen” er 15 år længere tilbage end det vi så i går. Vi passerer grå og slidte landsbyer, endeløse majsmarker og nyhøstede korn marker  –  nu rykker vi igennem på lange forholdsvis kedelige hovedveje, for at komme til Tata i Ungarn som er dagens mål.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til Hotel Casa Blanca i Tata i Ungarn. Jeg plejer at bo på dette vidunderlige sted når jeg er i Ungarn for at arbejde, og har insisteret på at vi tager en overnatning her. Vi nyder solen på terrassen med en kølig øl og bagefter fortæres der svine skank med tilhørende øl og parlinka  –  vi har det mægtigt og i mit næste liv vil jeg også være touringkører………

 

 

 

 

 

Mandag morgen er vi lige forbi Coloplasts fabrik i Tatabanya som vi ser udefra inden turen går mod Balaton søen et par hundrede km sydpå. Ungarn er som før nævnt kommet længere i opbygningen efter jerntæppets fald, og vi nyder igen at kunne suse af sted uden at skulle tage hensyn til huller og ujævnheder i vejen. Balaton søen er smuk men vist også noget af en turistfælde så vi haster videre og nyder udsigten langs med søen på vejen mod den østrigske grænse mod vest. I stedet for den hurtige motorvejs forbindelse over Slovenien, kører vi ad mindre bjergveje over til Graz i Østrig som passeres først på aftenen. Herfra er der motorvej indtil Villach og Street Gliden brummer fornøjet af sted nu da den igen får lov til at strække ud. Lyden bliver lidt mere ”bas” op over de 2000 meters højde vi lige skal passere på de sidste 150 km til Villach.

Så er vi atter i på stedet som en uge om året er Europas absolut skønneste biker paradis når mere end 100.000 mennesker mødes hvert år til dette fantastiske arrangement, som er blevet til i et samarbejde imellem Harley-Davidson Europa, HOG Chapter Karnten og den lokale befolkning som hvert år er værter for de mange gæster.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi finder vores hotel og efter gensyn med vores vært Roswitha og hendes mand hilser vi på nogen af de andre gæster. Nogle er gensyn fra sidste år og i år bor vi desuden sammen med bikere fra Florida og Uruguay, som er her sammen med venner fra Østrig. Utroligt søde mennesker som vi hygger os sammen med. De vil gerne vide en masse om Europa og om hvordan vi er kommet til Faaker See. De er meget benovede over at vi har kørt over 2200 km for at komme hertil, men vi synes nu ikke det har været så slemt for vi har haft en fantastisk tur ned gennem øst Europa og vi skyller de gode oplevelser ned med en øl eller to mens natten falder på over Pension Seehohe.   –   det sidste vi hører inden de trætte øjenlåg falder i, er den karakteristiske lyd af Milwaukee twins som buldrer forbi nedenfor på Seeufer Strasser.

Touring kørere sover godt ovenpå en lang dags strabadser.…….

Selve træffet har før været omtalt, og det at det er syvende gang jeg deltager siger vel alt. Her hersker en dejlig stemning sammen med HD kørere fra hele verden, og der er så meget grej, så mange Bikes’n Babes at kigge på, at det ingen ende vil tage. Tit og ofte bruges tiden på terrassen hvor vi nyder udsigten sammen i selskab med en pilsner eller en Jack eller to, mens Bent ihærdig prøver at lære os andre at ryge cerutter.

 

 

 

 

 

 

Ellers så kører vi ture, og ikke mindst bjergene i Slovenien som ligger lige om hjørnet er en uudtømmelig kilde af oplevelser.  Touring kørere holder af at hygge sig……

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lørdag går det igen nord på og vi lægger ruten over Hohe Tauern hvorefter vi kører mod vest gennem Tyrol. Temperaturen er 30 grader og der er ikke en sky på himlen. Alt er grønt og blomster vælter ud over altankasserne  –  man sidder næsten og venter på at Dirch Passer træder frem ved det næste Gasthaus i ”tjener Leopold” kostume og synger  ”En sommerdag ved den hvide hest” fra filmen Sommer i Tyrol. Det sker dog ikke og efter en god frokost og en fantastisk køreoplevelse kører vi op på motorvejen igen ved Kufstein.

Herfra til Munchen hvor biltoget til Hamburg venter på os.

Touring kørere som skal på arbejde mandag morgen kan godt lide at slippe nemt om det på hjemturen gennem Tyskland…….

 

Det nye ved turen i år var Østeuropa som på trods af lidt dårlige veje hist og her var en rigtig god oplevelse at besøge. Vi mødte kun søde og rare mennesker på vores vej frem, men det er jo nok det man som touring kører risikerer når man selv møder op med et positivt sind.

Faaker See er jo altid godt, og vi er allerede klar til at tage derned igen til næste år.

 

Tak til Bent og Morten for godt følgeskab på turen.

 

SmåSteen