Der var egentligt ikke behov for det selvom den gamle Street-Glide havde kørt meget tæt på 80.000 de sidste seks sæsoner. Den havde faktisk gjort det rigtigt godt og havde transporteret ejeren særdeles komfortabelt rundt i det meste af Europa på de mange ture til træf og ferie ture uden de store genvordigheder.

Men lysten til en ny har man jo altid, og da en kombination af en god pris på drømme cyklen, ligeså god pris på den gamle og en opsparing som egentligt var beregnet på en ny bil alle var til stede, så blev der handlet med Caps i Århus.  –  så nu må den nye bil vente i nogle år……..

Klubbens ex formand er nu blevet ejer af en skøn ny Ultra Limited med alt i udstyr og den nye Milwaukee eight motor med masse af power. Den kører som en drøm og han ser frem til mange skønne touring kilometer de kommende år.

Vi skal huske at leve mens vi gør det, og hvis det er muligt så skal vi ikke udsætte drømmene så længe at vi ikke når at se dem opfyldes………