Hej alle Onsdagstræf klubber.

Hermed en glædelig jul og et godt nytår, med tak for året der gik herfra MC Stompers i Thisted.

Der har hvilet en grim skygge over dette år, med en lille åbning hen over sommeren, men nu er det da ved at være helt galt igen.

Mange af træffene i år er meget naturligt blevet aflyst på grund af Corona restriktioner, men som de optimister vi er så syntes vi at der kan skimtes en smule lys forude med vaccinationer og en forhåbentlig lettelse af alle de desværre nødvendige restriktioner vi har været, og stadig er udsat for.

Vi er så optimistiske at der er lavet en onsdagstræf kalender for det kommende år, velvidende at nogle af træffene nok ikke bliver til noget. Sædvanen tro har jeg klippet en deltager liste i stykker og puttet alle sedlerne ned i en kasse. Herefter er 11 sedler trukket i rækkefølge og i er hver blevet tildelt en måned. Dem der ikke er udtrukket er tildelt rollen som gæster alle månederne.

Hvis i på grund af Corona restriktioner ikke kan holde et træf må i lige selv offentliggøre det, og som sædvanligt vil jeg bede jer sende adresse ændringer til undertegnede.

På forhåbentlig snart gensyn og Safe Riding herfra.

 

På vegne af MC Stompers.

 

SmåSteen.