Sæsonstart for motorcykler i Thy

 

Den årlige markering af at det nu igen er motorcykel sæson, har ligget underdrejet et par år på grund af Corona epidemien som har gjort at det ikke har været muligt at mødes som vi altid har gjort det.

Det har nu heldigvis ændret sig og vi fra MC Stompers i Thisted vil naturligvis genoptage den gode og hyggelige tradition her i Thy.

Det sker jo i påsken, og mon ikke at vi denne gang skal tilsmiles med dejligt vejr i betragtning af det sene tidspunkt for påske og det pæne forårsvejr vi allerede har set, og ikke mindst så fortjener vi det efter at have ligget underdrejet alt for længe.

Derfor indkalder vi endnu engang til sæsonstart

FRA THISTED HAVN, SKÆRTORSDAG DEN 14. April KL.1300

Vi gør som vi plejer, og da der plejer at komme rigtigt mange ned på havnen for at kigge, så opfordrer vi til at man kommer i god tid så vi kan lave en flot line-up, og også lige kan nå at få hilst på hinanden inden vi begiver ud på en fællestur i det smukke Thy.

Fra havnen kører vi en fælles tur kl. 13, og slutter ca. kl. 14 ved MC Stompers klubhus på Hundborgvej 122 i Thisted, hvor der kan købes kaffe & kage samt pølser med tilbehør.

Samtidig er der som sædvanlig mulighed for at genopfriske gamle bekendtskaber og måske skabe nye blandt de motorcyklister som er kommet til siden sidst.

Baren vil også være åben hvis nogle i stedet skulle ønske en øl eller vand oven på strabadserne.

Vi håber at se en masse motorcyklister, såvel kendte som ukendte til denne uforpligtende sæsonstart. Alle er velkomne og har hermed en god lejlighed til at genopfriske gamle minder, møde nye og gamle bekendte og måske lægge planer for den kommende sæson, eller brug det bare som en undskyldning for at få rørt motorcyklen sammen med gode bekendte.

På vegne af MC Stompers Thisted

SmåSteen

Info : +4521817162 eller smaasteen@mail.dk

På gensyn i Thisted Skærtorsdag