I vores motorcykel klubs vedtægter står der jo at vi som medlemmer skal “køre touring kørsel i ind og udland” og da det som bekendt er skie skægt at være touring kører så blev der igen i år planlagt en tur.

Det oprindelige deltager antal voksede som tiden gik, og ved afrejsen var vi Hilde & Leif på Bimmer, Heidi & Gunner på Goldwing, Kai Hugo på HD Road King samt Skrannie og undertegnede på HD Ultra Limited. Derudover stødte Janni til midt på turen i Budapest og kørte med hjemover.

Målet var Balaton søen som ligger i Ungarn, og vi ville køre derned igennem Polen, Slovakiet og Tjekkiet. Ved Balaton søen var der bestilt en ferielejlighed og undervejs overnattede vi på hoteller – ingen telte her, for vi tilhører jo fraktionen af magelige touring kørere, og desuden så er prisniveauet østover meget lavt.

Første etape gik til Lubeck – ikke så langt men vi skulle lige køres ind, og man skal jo også hygge sig undervejs og være sikker på at finde et godt hotel hvor man ikke mindst kan få noget godt at spise.

Det lykkedes og dagen efter blev autopiloten sat mod øst. Efter en lang varm dag med kø på motorvejen nåede vi til Stettin i Polen, og der skulle nu findes et logi. Vi havde dagen før erfaret at det ikke er så nemt når vi er så mange som vi var, og det var det så heller ikke i Polen. Vi fandt endeligt et sted, som ved ankomsten viste sig at se noget tvivlsomt ud. Meget ramponeret og beliggende i et lidt skummel og slidt industri område nord for Stettin. En ældre duknakket herre uden tænder i munden stod og betragtede os og han stod sammen med en gammel mølædt schafer hund på mindst 20 år. Vi blev indkvarteret og jeg var ret sikker på at jeg ikke skulle sove, men istedet sidde ved siden af Harleyen med et boldtræ hele natten. Men stedet var egentligt okay og vi fandt da også en fin restaurant med god mad som næsten ingenting kostede.

 

 

 

 

 

Næste morgen ændrede vi vores planer lidt så der blev indlagt noget mere sightseeing undervejs, og vi sprang derfor det næste planlagt mål over og kørte istedet direkte til Krakow hvor vi så til gengæld ville tage to overnatninger så vi kunne nå at se lidt mere. På trods af det lidt ramponerede hotel i Stettin så er hoved indtrykket af Polen rigtigt godt. Infrastruktur og veje er ganske gode, og man bliver godt modtaget hvor man kommer frem. Etapen til Krakow som var lidt lang blev tilbagelagt på særdeles fine veje hvoraf mange var så nye at de ikke var på GPS’en. Dagens hoved indtryk blev dog lidt farvet af at de sidste 200 – 300 km blev tilbagelagt i styrt regnvejr. Jeg fik så konstateret at mit nye Rukka tøj skam er helt vandtæt og at det godt kan give en hel del sved på panden ved ankomsten til Krakow at skulle manøvre en fuldt læsset “pølsevogn”  henover regnglatte brosten med store huller indimellem og desuden krydret med sporvogns skinner (glatte som bare pokker) i alle retninger. På et tidspunkt kørte jeg sammen med Leif i den forkerte kørsels retning nede imellem sporvogns skinner med en modkørende sporvogn i mod os  –  det var godt med en fyraftens øl da vi nåede frem kort tid efter. Rigtig flot hotel inde i centrum med vagter på P-pladsen så nu kunne der soves roligt. Krakow er en meget flot gammel by med en masse at se på. Vi brugte en del tid i den gamle polske bydel, og ikke mindst den gamle jødiske bydel er et besøg værd. Stedet emmer af historie og ikke mindst historien om den jødiske bydel og befolkning er spændende omend en trist historie idet næsten hele den jødiske befolkningsgruppe i Polen blev udryddet af nazisterne under den anden verdenskrig. I udkanten af den jødiske bydel ligger Oscar Schindlers emalje vare fabrik som er kendt fra filmen “Schindler liste” som handler om den tyske fabrikant som reddede flere hundrede jøder fra at blive dræbt i krigens sidste måneder.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter at være udhvilede og ikke mindst med de ømme bagdele igen i god stand gik turen igen sydpå over en bjergkæde ned mod Slovakiet. Det ville have været en utrolig smuk tur, men igen var det regnvejr og skyerne hang lavt så udsigten var lidt SoSo. Vi kørte nu på veje som ikke var sponseret af EU hvilket man ikke var i tvivl om. Store strækninger var for nyligt blevet repareret ved at man havde kørt et ordentligt lag tjære ud over det hele og efterfølgende kørt et godt lag sand og grus udover det hele – krydret med regnvejr har man en lidt spændende kørsel og cyklerne lignede lort bagefter.

Vi kørte igennem Slovakiet som tydeligvis ikke er så godt ved muffen som Tjekkiet. Vejene er ikke så gode og alt ser slidt og østeuropæisk ud. I Tjekkiet ser man tydeligt på kvalitet af veje og huse at de har trukket det længste strå efter de to lande blev delt efter mange års udplyndring af den sovjettiske besættelses magt. Det virker som om at den rige industri ligger i Tjekkiet og det mindre økonomisk lukrative landbrug i Slovakiet.

I Tjekkiet kørte vi igen ind i den hede sommervarme og vi overnattede på et flot hotel i Brno. Dagen efter fortsatte vi mod Ungarn for nu ville vi dæleme ned og slappe af i ferieparadiset ved Balaton søen. Det var meget varmt at køre, og kort efter grænsen i Ungarn var det på hovedveje resten af vejen. De fleste veje i Ungarn er også fine og det er tydeligt at man har nydt godt af EU midler, men også at landet er kommer godt igang efter 1989. Der er stadig lidt slidt og ramponeret men på en charmerende måde, og vi kørte igennem en masse små byer og nød turen indtil Balaton søen.

 

 

 

 

 

 

 

Balaton søen var også et berømt feriested under den kolde krig, og stedet bærer da også præg af mange års slid og måske lidt manglende vedligeholdelse, men campingpladsen vi boede på var rigtig god og lejligheden var fin selvom den absolut ikke var ny.

Vi nød livet og slappede af og hyggede os. Vi var i vandet og på et tidspunkt stod vi i knejte afdelingen og lod os afkøle i det grønne søvand imens vi iagtog det pulserende liv omkring os. På et tidspunkt kom en yndig ung kvinde forbi os på vej op af vandet, og Kai Hugo kunne ikke helt lade være med at frigive en lille anerkendende bemærkning  –  hvorefter den unge dame vendte sig om og vredt sagde at hun altså udmærket forstod dansk !   Der er mange danskere derned så man skal lige tænke på hvad man siger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ugen gik med total afslapning og ture i området og en dag var vi også i Budapest hvor vi hentede Janni som stødte til og kørte med os hjem.

Det var planlagt at vi skulle over Berchtesgaden i Tyskland hjemover, men en kontrol af vejrudsigterne gjorde at første destination hjemover blev Prag istedet da det sydlige Tyskland var druknet i vand.

Igen en lejlighed i centrum og motorcyklerne blev denne gang sat i et parkeringshus. Så var det igen storby sightseeing i en spændende meget flot by. Vejret drillede lidt men vi fik set alle high-lights og kan helt klart anbefale et besøg her. Vi fik også turens dyreste, men iøvrigt meget fine middag, så vi kunne konstatere at vi igen havde retning mod vest europa med mere normalt prisniveau.

Efter to nætter i Prag gik det nordpå mod turens sidste overnatning. Vi kørte så langt som vi gad og endte i Celle i det nordlige Tyskland. Igen en flot gammel by med endnu et fint hotel og vi hyggede os om aftenen i det dejlige sommervejr og spiste på en udendørs restaurant og nød hinandens selskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dagen efter gik turen til Thisted, som vi nåede først på aftenen, og det var nu tid til at slappe af et par dage og evaluere turen.

Det kan helt klart anbefales at holde ferie i de gamle østblok lande. Prisniveauet er meget lavt og forholdene er i orden. Vejene er for det meste gode når vi taler om motorveje. Hovedveje er af skiftende kvalitet afhængig af hvordan de hænger sammen med hovedfærdselsårer. Det er tydeligt at man stadig er i gang med at genopbygge alt det der blev forsømt under den kolde krig, og det er også tydeligt at det ikke går lige hurtigt alle steder. Man bliver godt modtaget alle steder, og rygtet om at alt risikerer at blive stjålet fra en fik vi ikke bekræftet. Der var lige det tvivlsomme hotel i Stettin, men ellers så var vi trygge på gode hoteller og alle andre steder var parkerings forholdene betryggende. Balaton søen er helt klart et besøg værd selvom det er lidt slidt. Der er skønt ved søen, og der er mulighed for en masse skønne ture i området. Hovedstaden i Ungarn, Budapest ligger 100 km væk og absolut også værd at besøge.

Der er forskellige holdninger til hvor langt det er behageligt at køre på motorcykel. Personligt har jeg det fint med en tur som denne på knapt 5000 på 14 dage. Det er klart at meget høje temperaturer tager på kræfterne og ikke mindst regnvejr kan tære på humøret. Man skal også være opmærksom på at det er mere anstrengende at sidde bagpå, ikke mindst når etaperne bliver for lange.

Endnu en fantastisk MC tur er kørt sammen med gode venner. DET ER SJOVT AT VÆRE TOURING KØRER !