Så er endnu et af klubbens medlemmer blevet lidt kuldret i sommervarmen og har anskaffet sig en ny MC.

Birgitte blev hos et besøg hos Expedit i Ølgod, fristet over evne af et knaldgodt tilbud på en flunkendes ny BMW 800 som var sat til salg til en favorabel pris.

Det betaler sig at have antennerne ude når importør / forhandler har et par sidste års modeller til at stå og derfor bliver lidt bange for at brænde inde med dem, og derfor laver en rigtig god pris på dem. Det har flere af os nydt godt af på det sidste, og nu også Birgitte som har sendt den lidt bedagede Yamaha på pension og i stedet har fået en særdeles flot cykel med alt det nye udstyr som ABS og meget mere samt en sprudlende Rotax motor med 90 heste, hvilket nok skal bidrage til at give køreglæden nye dimensioner.

Stort tillykke til Birgitte med den lille nye, og med ønske om mange gode ture i den kommende sommer.