Hej alle Stompers. Lige lidt nyt her i denne lidt våde sommer.

De fleste er ved at være vendt hjem fra ferie og nogle har være mere heldige med vejret end andre. I klub regi har der være tur til nordøst Tyskland – en god tur omend deltagerne var lidt plaget af denne sommers ustabile vejr. I aftes havde vi en dejlig tur ( i tørvejr ! ) til onsdagstræf i Glyngøre. Jan var roadmaster på en spændende tur hvor vi vist nok fik kørt på de fleste veje nord for hovedvejen på Mors. Træffet i Glyngøre var velbesøgt og vi trillede hjem sidst på aftenen med maven fuld af stegt pølse og hjemmebag og med den skønneste “sensommer odeuer” af nyhøstet korn og græs i næsen vestover over Mors – Ja så er det skønt at være touring kører……

Den kommende weekend er der jo tur til Thyholm, men der er ikke pt så voldsomt mange tilmeldinger, så aktivitets udvalget efterlyser lidt response fra de som påtænker at deltage. Mest for at få et lille overblik over hvor meget mad der skal indkøbes, for deltager prisen er jo inklusiv 2 gange morgen og aftensmad. Drikkevarer medbringer man selv og klubben betaler for hytten.

Hvis man ikke havde mulighed for at deltage i Thy Træf info mødet i Tirsdags hvor der også blev udleveret adgangs armbind og spisebilletter m.m. så kan i henvende jer til Susanne eller Nidolf som vil oplyse hvordan i skal forholde jer. Ellers så går det jo løs i næste uge hvor alle er meget velkommen til at komme og give en hånd med til opstillingen af alt grejet inden det går løs på næste torsdag. Der vil være brug for hjælp hver aften fra mandag.

Jeg har efter jeg er kommet hjem fra Kina skimmet aviserne fra sommeren, og har desvære kunnet se at en gammel motorcykel ven ikke er her mere. Frode Jakobsen fra Vesløs som mange sikkert vil huske som en dejlig og rar person og meget aktivt medlem af Han Herreds MC Klub for nogle nogle år siden er desværre pludselig død. Safe Riding Frode.

SmåSteen